I 1966 fødes jeg ind i et lidt atypisk ægteskab, da min mor er 30 år og min far er 20 år.
Min mor forsørger min far under hans uddannelse og min far bliver voldelig mod min mor efter min fødsel.
Min mor kæmper for sin lille familie, men forlader min far, da jeg er 1,5 år gammel. Min mor vender aldrig tilbage til min far og hun opnår polititilhold mod ham, da han fortsat opsøger hende og udøver vold mod hende efter samlivsophøret.
Min mor har fortalt, at jeg var medicineret i den periode som spæd.
Da jeg naturligt spørger efter min far som 10 årig etablerer min mor kontakt. Min far er glad for at se mig og omvendt, men vi formår ikke at reparere far-datter-forholdet og i dag har jeg ikke kontakt til min far, selvom vi begge forsøgte af flere omgange og igennem en årrække.
Med andre ord, så er jeg født ind i vold og det har selvfølgelig haft konsekvenser i mit personlige liv. Personligt har jeg aldrig været udsat for fysisk vold, men jeg kender til psykisk, økonomisk og seksuel vold sammenholdt med den kontrol, som ofte ledsager volden.
I mit liv som veluddannet kvinde blev volden ikke noget, som jeg bevidst kunne forholde mig til. Volden blev for mig en klistret følgesvend, der igen og igen dukkede op fra det skjulte hjørne og gav sig til kende. Jeg fik ikke blå mærker, så jeg kunne anmelde volden og tage på krisecenter, min oplevelse af vold var meget mere skjult og fungerede internt i mig med diverse følgevirkninger.
Igennem det meste af mit liv har jeg studeret den psykiske vold, særligt hos mine klienter, der først var repræsenteret ved en kvindelig majoritet. I dag er begge køn udsat for vold og mænd er blevet i stand til at udtrykke det, da de nu også kan få hjælp til at formidle den vold, som de oplever.
Det er typisk for den voldsramte kvinde, at hun håndterer volden ved at udvikle et misbrug. Den voldsramte overtager voldsudøverens virkelighed og verdenssyn, derudover har hun et behov for at dulme volden, da volden stort set altid bliver bagatelliseret. En del af rejsen ud af vold er bevidsthed og sprog for den vold, som jeg har været udsat for.
I mit liv har jeg gerne drukket 1 eller 2 glas vin, det har været en del af min livsstil og ofte hjulpet
mig, men mit misbrug udviklede sig ikke i forhold til syntetiske stoffer også her lå misbruget mere skjult. Jeg udviklede en afhængighed af dysfunktionelle forhold og økonomisk stress, det har været en lang og tung rejse, som jeg fortsat skal være meget bevidst om.
Jeg blev ikke kemisk afhængig af et dagligt glas vin i perioder, jeg blev kemisk afhængig af at være i dysfunktionelle forhold og var allerede fra fødslen prædestineret hertil.
