Psykisk vold

Den psykiske vold kommer i mange former. Det der kendetegner et offer for psykisk vold er den manglende bevidsthed om, at man er udsat for psykisk vold. Psykisk vold rammer begge køn, den er ofte ledsaget af fysisk vold, men behøver ikke at være det.
Psykisk vold er en måde at anskue et samliv på, som en linse, hvor man stiller ind på diverse mønstre i parforholdet. Der kan derfor være en oplevelse af at træde ind i et landskab hvor alt pludselig handler om vold. Der er behov for at zoome ind på psykisk vold for at forstå voldens væsen.

Psykisk vold er ofte kendetegnet ved et tab af rettigheder eller ingen rettigheder, denne retsstilling kan være ikke opdaget, skjult eller ukendt. Psykisk vold er en kombination af ingen eller få rettigheder, hvor den anden part har rettighederne til at definere parforholdet, på alle måder eller mange måder.
 
Du kan have mistet dig selv og din egen selvopfattelse, hvilket gør at du har overtaget den anden parts virkelighedsopfattelse og opfattelse af dig.

Når vi taler om vold, så har vi et offer og en krænker, disse roller kan skifte og indgå i en kompliceret form for dans, hvor den der reelt er krænker i et forhold tilmed vil kunne indtage offerrollen fordi denne rolle er den mest magtfulde i nogle positioner.

Du kender ikke din partner, når du vælger at gå eller I skal skilles, du kan opleve helt nye personligheder, hvilket både er normalt i den klare interessekonflikt, der opstår, når man ikke længere skal følges ad, men det er særligt kendetegnende for en krænker, at denne kan optræde i alle roller også den kærlige.

Manipulation indgår i det dysfunktionelle forhold, det kan man anføre indgår i alle relationer, men når du skal bevæge dig ud af mønstret for psykisk vold, så skal du åbne dine øjne for den psykiske volds mønster.

En del af volden kan være isolation, at den krænkende part har manipuleret alle familiemedlemmer imod dig, du står dermed meget usikkert som menneske, ligesom du kan opleve at du står meget usikkert i dig selv, da du kan opleve at du står på hovedet og ikke på benene.
 
Så længe du står så svagt i dig selv, så skal du have den rette beskyttelse og rådgivning. I den forbindelse er det faglighed omkring psykisk vold i form af rådgivning og behandling samt professionel advokatbistand til at ledsage dig i de problematikker, der følger af psykisk vold og den manglende evne til repræsentation af egne interesser og evner.
Du har simpelthen behov for at andre kan være din egen bedste ven som stand in, da du selv i en formentlig længerevarende periode vil være ude af drift qua dine oplevelser med den psykiske vold.

Som udsat for psykisk vold, kan du opleve dig handicappet eller misforstået i dit forsøg på at dele det nu oplevede med dine omgivelser, det kan gøre dig endnu mere usikker på dig selv, at du deler oplevelser fra et psykisk voldeligt forhold med ikke kyndige. Du kan opleve en følelse af dyb ensomhed, når du skal forlade et psykisk voldeligt forhold og mønster.

Du er således på vej til at blive din egen bedste ven og søge rådgivning, der tjener dig. Det betyder at du skal opsøge rådgivning, der kan bevirke forståelse om din egen helbredelse og behandling for psykisk vold. Det kræver fagpersonale og der findes organisationer på nettet og støtte til denne proces i form af bl.a. krisecentre.

En del af den psykiske vold er ens egen nedvurdering af den vold, som man har været udsat for, man kan finde på at sammenligne den med den fysiske vold og måske besnakke sig selv til at tro, at man ikke har været udsat for vold. Dette er en klar misforståelse, da den psykiske vold både er strafbar nu i Danmark og meget svær at komme sig over – på samme måde som fysisk vold.

Det kendetegner ofte den psykiske vold at den finder sted, når der ikke er andre tilstede og dermed ingen vidner, det gør den så forvirrende, da din partner kan være sød og dejlig, når I fx har gæster eller din familie på besøg.
Dit forsøg på at forstå din egen situation og det oplevede er således i sig selv handicappet på grund af den psykiske volds karakter, da den finder sted, når ingen ser den. Det skaber eventuelt også et mønster inde i dig, der gør at du ikke selv anerkender den psykiske vold eller nedtoner den.

Den psykiske vold er blevet strafbar, se definitionen neden for, som du kan forstå kan den psykiske vold være svær at bevise, hvilket ikke er ensbetydende med, at du ikke lever i et psykisk voldeligt forhold eller er udsat for psykisk vold.

Du kan fx læse videre her: https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/psykisk-vold-raadgivning/


Fakta:

”Psykisk vold er blevet strafbart. Den 1. april 2019 trådte en ny bestemmelse i Straffeloven i kraft, som gør det muligt at straffe udøvere af psykisk vold med bøder og fængselsstraf i op til 3 år. 


De nye regler er rettet mod voldsudøvende, der ”tilhører eller er nært tilknyttet til ofrets husstand”. Det vil sige, at det kan være et ægteskab eller parforhold, hvor den ene udsætter den anden og måske også børnene for vold.

For at kunne straffes skal den psykiske vold: være groft nedværdigende, forulempende eller krænkende
være foregået ”gentagne gange over en periode” have til formål ”at styre den anden”

Få råd til, hvordan du skaffer beviser på den psykiske vold. ”

Den nationale hotline lev uden vold. telefon 1888: https://levudenvold.dk/hjaelp-og-radgivning/den-nationale-hotline/?gad_source=1&gclid=Cj0KCQjw7Z...